Jeg hedder Charlotte
- og jeg vil glæde mig til at blive din virksomheds eksterne sparringspartner inden for HR-området.
En bred vifte af HR-ydelser
I mere end 20 år har jeg arbejdet som generalist inden for HR-området. Jeg har blandt andet sparret med og rådgivet ledere i små som store virksomheder med at navigere rundt i de udfordringer, der følger med det at have medarbejdere.
Jeg tilbyder en bred vifte af HR-ydelser, der spænder lige fra ledersparring og lederrådgivning til trivselssamtaler, facilitering af workshops, rekrutteringer, opsigelser og organisationsændringer mm. Alt, hvad jeg gør, er med udgangspunkt i dine behov og mål, og jeg hjælper dig og din virksomhed med at finde frem til de bedste løsninger og dermed, at du og din virksomhed opnår succes.
Stærke værdier
Nogle af mine styrker er min omfattende erfaring og troværdighed. Jeg tror på, at det er afgørende for mine kunder at vide, at de til enhver tid kan stole på mig – og på min erfaring. Jeg er imødekommende og nysgerrig, og vil altid være interesseret i at lære mere om dig og din virksomheds behov at kende.
Jeg arbejder struktureret, hvilket betyder, at det gør det muligt for mig at bevare overblikket i en given situation – også når den indimellem kan være presset. Og når vi sammen har fået lagt en plan for din opgave, tager jeg initiativ og ansvar for at hjælpe dig i mål med denne.
Min ambition er at være din og din virksomheds foretrukne samarbejdspartner og jeg tilbyder at levere kvalitetsarbejde, og udvikler mig løbende for hele tiden at være up-to-date med udviklingen inden for HR-området.
HR – et bidrag til din bundlinje
Jeg er sikker på, at mine ydelser vil gavne enhver virksomhed, der søger at maksimere deres potentiale og opnå en mere effektiv organisation. Du kan betragte HR som en investering i din virksomheds ressourcer på lige fod med en hvilken som helst anden investering i din virksomhed – og dermed vil HR i sidste ende være et bidrag til dit bundlinjeresultat.
Personlig tilgang
Jeg er stolt af den forskel, jeg hver dag gør for mine kunder. Så er du på udkig efter en ekstern partner inden for HR-området med en personlig stil og tilgang til tingene og en god portion humor, så kontakt mig endelig – jeg står klar til at tage et kaffemøde med dig, så vi kan lære hinanden bedre at kende.